Vestergaard efter skifte: Det er en særlig klub
Den 29-årige danske landsholdsspiller skifter Southampton ud med Leicester, hvor han har sat sin signatur på en kontrakt på King Power Stadium frem til 2024. Hovedpersonen selv glæder sig da også over skiftet til de nykronede Community Shield-vindere.
“Jeg er meget glad, og jeg er virkelig spændt på at komme i gang. Det er en særlig klub, der har klaret sig meget godt i mange år, og jeg synes, at projektet er meget, meget spændende, også når man kigger på det udefra. At være en del af det er en stor ting for mig, siger han til klubbens hjemmeside.
.I Leicester kommer Vestergaard blandt andet til at spille sammen med landsholdskollegaen Kasper Schmerichel, og det kendte ansigt falder også i meget god jord hos the foxes’ nyerhvervede dansker.
“Jeg kender et par af spillerne, og Kasper [Schmeichel] og Ryan [Bertrand] kender jeg rigtig godt og kommer godt ud af det udenfor banen, så det bliver meget let. Bare fra mit første indtryk af fyrene i omklædningsrummet, de er en god flok, og jeg er sikker på, at jeg hurtigt vil finde mig tilrette. ”
Op netop Schmeichel har måske haft en finger med i spillet, da Vestergaard skulle vælge sin nye klub.
“Schmeichel har talt meget om denne klub i alle de år, jeg har kendt ham. Hver gang vi er med landsholdet, har han noget godt at sige om klubben og folkene i den.”
Den tårnhøje midterforsvare har spillet i Premier League siden begyndelsen af 2018/2019, hvor han kom fra tysk fodbold og Mönchengladbach, og han har i alt spillet 78 kampe for klubben fra sydkysten. Han havde 32 optrædener i alle turneringer for the saints i løbet af 2020/21 sæsonen og gjorde også en god figur for Danmark ved UEFA EURO 2020, hvor han så spilletid i samtlige kampe og hjalp nationen frem til semifinalen i turneringen.