Rapport: Palace henter Chelsea-talent foran PL-konkurrenter
Crystal Palaces nye cheftræner Patrick Vieira har haft en travl sommer, hvor en række nye spillere har sluttet sig til klubben, og nu er endnu en angiveligt tæt på.
Ifølge transfernyheder fra Express har Chelsea-midtbanespilleren Conor Gallagher besluttet at slutte sig til Crystal Palace på udlån, og afviser dermed interesse både fra Leeds og Newcastle United.
Gallagher er et produkt fra Chelsea-ungdomsakademi, og har gjort hurtige fremskridt i løbet af de sidste par år, hvor han blandt andet har har tilbragt 2019/20-sæsonen på leje i Charlton Athletic og Swansea City.
Den 21-årige fik også tilegnet sig nogle vigtige Premier League-oplevelser, da han tilbragte 2020/21-sæsonen med West Bromwich Albion.
Nu er Gallagher tilbage i Chelsea, men i både klubben og spilleren selv, er bevidste om, at han næppe får meget spilletid i den kommende sæson, og for ikke at sætte hans udvikling i stå, er det besluttet, at han skal bruge næste sæson på en lejeaftale i Premier League.
En række Premier League-klubber som Leeds United, Newcastle United og Crystal Palace kæmpede om den unge englænders underskrift, men det ser nu ud til, at Gallagher har taget sin beslutning om, hvor han vil fortsætte sin udvikling i den kommende sæson.
I henhold til den førnævnte rapport har Gallagher besluttet at ignorere interessen fra Newcastle og Leeds og i stedet vælge, at flytte til Selhurst Park for at spille under Palace’s nye manager, Patrick Vieira.
Football.londons Sam Inkersole bekræftede på Twitter, at Thomas Tuchel har godkendt handlen, og Gallagher vil afslutte sit lægetjek med Eagles senere i dag, før den midlertidige handel færdiggøres.
Når handlen endelig bliver bekræftet, vil Gallagher være den anden spiller, der skifter fra Chelsea til Crystal Palace i det igangværende transfervindue, efter at forsvarsspilleren Marc Guehi også sluttede sig til Palace tidligere på måneden. Her var dog tale om en permanent handel.