Palace’s Patrick Vieira: ‘Projektet appellerer til mig’
Efter længere tids søgen, har Crystal Palace fundet deres nye cheftræner, og har satset på den noget uerfarne Patrick Vieira.
Der var længe tvivl om, hvem der skulle blive den nye Palace-cheftræner, efter at Roy Hodgson i maj måned offentliggjorde, at han ville trække sig fra positionen, for at tage en pause fra fodbold.
Flere relativt store trænernavne, som Nuno Espirito Santo og Lucien Favre blev sat i forbindelse med et skifte til Selhurst Park, men førstnævnte blev for nyligt offentliggjort som den cheftræner i Tottenham, mens Lucien Favre i sidste øjeblik, besluttede sig for, at hans fremtid ikke lå i London hos Palace.
Nu, efter over en måneds tvivl og spekulationer, har Crystal Palace offentliggjort Arsenal-legenden Patrick Vieira, som holdets nye cheftræner.
Efter at have lagt støvlerne på hylden i 2011, begyndte Vieira sin uddannelse som træner på Manchester Citys akademi, hvor han begyndte på en fireårig periode i ledelsen, og blandt andet styrede klubbens Elite Development Squad.
Han forlod City, hvert fald Manchester City i 2016, for at rejse til USA, hvor han blev cheftræner for de nyetablerede Major League Soccer-hold New York City FC.
Han førte dem til andenpladsen i Østkonferencen i sin første sæson, hvor holdet siden sluttede på en samlet fjerdeplads. I den næste sæson blev endnu en andenplacering i Østkonferencen sikret, og Vieiras hold sluttede på en samlet andenplads.
Vieira vendte derefter tilbage til Frankrig for at lede Ligue 1-klubben Nice i 2018 og sikrede sig en syvende plads i sin første sæson – en plads højere end deres foregående sæson. I 2019/20 sikrede Vieiras hold femtepladsen, og derved en Europa League-plads i processen.
Formand Steve Parish har efter offentliggørelsen udtalt til klubben hjemmeside:
”Jeg er meget glad og begejstret for, at Patrick har sagt ja, til at tilslutte sig Crystal Palace som vores manager, efter at han med succes har lært sin fag i City Group og oplevet positive ledelsesformer i New York City og derefter Nice, som han førte til Europa League.
”Vi har meget at gøre for at forberede os i de kommende uger, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Patrick og Dougie om at bringe nogle nye ansigter ind for at hjælpe os alle til en vellykket sæson.”
Patrick Vieira udtalte sig også til hjemmesiden om det nye job:
”Jeg er virkelig begejstret for at have denne mulighed for at vende tilbage til Premier League og styre denne store fodboldklub, når vi begynder et nyt kapitel sammen.
”Det er et projekt, der virkelig appellerer til mig, efter at have talt meget med formanden og sportsdirektøren om deres ambitioner og planer for hele klubben, inklusive akademiet. Klubben har fantastiske fundament på plads efter mange år i Premier League, og jeg håber, vi kan gøre yderligere forbedringer og fortsætte med at drive klubben fremad.
”Jeg er også meget begejstret for at opleve atmosfæren, som klubbens tilhængere skaber på Selhurst Park og også hjemmefra, og jeg ved, hvor vigtigt det kan være for holdet.”