Palace slår Spurs i kampen om Joachim Andersen
Den danske Joachim Andersen gjorde sig yderst positivt bemærket, da han på et lejeophold fra Lyon spillede en flot sæson for Fulham trods klubbens nedrykning til Championship – Andersen har dog næppe spillet sin sidste Premier League-kamp.
Hvert fald ikke hvis man følger BT’s rapport, udgivet tidligere på dagen.
Det danske medie kan nemlig afslører, at Joachim Andersen er blevet enige med Crystal Palace om et skifte til London-klubben, og at en aftale mellem de to klubber nu også skulle være plads.
Dansken var udlånt til Fulham i sidste sæson, og han var en af deres bedste spillere, men hans indsats var ikke nok til at stoppe dem fra at lide nedrykningsskæbnen.
Ikke desto mindre lykkedes det 25-årige Andersen, på meget kort tid, at blive en af holdets vigtigste spillere, og bar endda i perioder anførerbindet.
Det har selvfølgelig vækket interessen blandt en lang række klubber, særligt fordi, det ikke virkede videre sandsynligt, at Andersen ville vende tilbage til spilletid i Lyon.
Crystal Palace har længe været sat i forbindelse med et klubskifte for danskeren, og det samme har Tottenham Hotspurs, men ifølge BT, må sidstnævnte altså se sig slået af bysbørnene fra Palace, der har sikret sig Andersen på en femårig kontrakt, og angiveligt betaler 27 millioner euro for hans ydelser.
Hvis der er hold i BT’s rapport, bliver Andersen offentliggjort som Palace-spiller i de kommende dage, og klubbens nye cheftræner Patrick Vieira kan nu begynde at forberede sit hold på den kommende sæson, og nu synes der hvert fald at være styr på midterforsvaret.
I sidste uge, kunne Crystal Palace bekræfte købet af Chelseas 21-årige Marc Guehi fra Chelsea, og det bliver ganske givet ham, Andersen skal dele ansvaret med i den bagerste kæde.
Det betyder dog næppe, at Eagles er færdige på transfermarkedet, efter at hele 12 spillere forlod klubben ved slutningen af sidste sæson, som resultat af overståede kontrakter.