Nuno regner med Kane: ‘Han skal gøre sig klar og hjælpe holdet’
Nuno Espírito Santo sagde, at han forventer, at Harry Kane “gør sig klar og hjælper holdet”, efter at Tottenham-angriberen ikke var involveret, i holdets 1-0 sejr over Manchester City.
Der er efterhånden ingen tvivl om, at Harry Kane er stærkt beundret af Premier League-mestrene Manchester City, og historien om hans potentielle skifte var den helt store historie, op til søndagens kamp mellem de to klubber.
Kane blev udeladt af Spurs-truppen, efter at han kun vendte tilbage til holdtræning i fredags, og i hans fravær var det Son Heung-Min der leverede, og sikrede Spurs en flot sejr.
City menes at være klar til at betale omkring 127 millioner pund For Kane, hvis de får den opfattelse, at Tottenham er åben for en handel. Spurs fastholder, at Kane ikke er til salg på trods af angriberens ønske om at forlade klubben og har allerede afvist et tilbud på 100 millioner pund fra City.
Kane trænede hos Spurs søndag formiddag og var angiveligt til stede på Tottenham Hotspur Stadium til kampen. Spurs -manageren sagde, at han forventede, at den engelske landsholdsanfører vil slutte sig til sin holdkammerater, når han er klar.
“Harry er en af de bedste spillere i verden, så vi er meget heldige at have ham,” sagde cheftræneren ifølge The Guardian og fortsatte:
”Han skal gøre sig klar og hjælpe holdet. Vi skal stadig til Portugal [for at møde Pacos Ferreira i Europa League på torsdag], og så tænker vi på Wolves [på søndag]. Harry trænede i morges, forbereder sig, og når han er klar, vil han slutte sig til gruppen og hjælpe holdet. ”
Situationen omkring Kane er stadig ganske usikker. Nuno og Tottenham synes næsten at ignorere alle rygter om stjernespilleren, og som tingene ser ud i øjeblikket, forbliver Kane Spurs-spiller, selvom hans fravær i søndagens kamp, ikke gjorde noget for at stoppe de mange spekulationer om hans fremtid.