Newcastle vil hente Southampton-flop ‘denne uge’

Ifølge flere medier, håber Newcastle United på at hente Southamptons Mario Lemina til en meget billig pris, i løbet af den kommende uge.
Newcastle United håber at nå til enighed med Mario Lemina i denne uge, da klubben ser Lemina som en dygtig spiller der kan bidrage til holdet, men samtidig vil være ganske billig at hente fra Southampton – det skriver HITC.
Southampton synes at være ramt af flere forskellige angreb på transferfronten denne sommer, hvor en række af klubbens profiler har trukket megen opmærksomhed fra store adresser.
I bevidstheden om, at det næppe lykkes at holde på alle de eftertragtede spillere, har The Saints angiveligt besluttet sig for at fokusere på, at holde fast i målræven Danny Ings, og Premier Leagues absolut farligste dødboldsspecialist James Ward-Prowse – Lemina er ikke at finde på denne liste over topprioriteter.
Med et ganske stort europæisk resume i bagagen fra klubber som Marseille og Juventus, blev Lemina hentet for et rekordbeløb i Southampton på 17 millioner pund i 2017, dog uden nogensinde helt at slå til.
Over de to følgende sæsoner, spillede den nu 27-årige midtbanemand lige over 50 kampe i det sydlige England, før han blev sendt på etårige lejeophold, først i Galatasaray og sidenhen var han en del af det Fulham hold, der ikke formåede at overleve Premier League i sidste sæson.
Det er derfor, måske ikke så overraskende, at Southampton nu bare vil afslutte det knap så succesfulde ægteskab, og det forsøger Newcastle at drage fordel af.
The Magpies har fra sommerens start søgt forstærkning på midtbanen, og har foruden for Lemina en liste af potentielle mål, blandt andre FC Midtjyllands Jens-Lys Cajuste, men ifølge en lang række medier, ville den unge svensker koste op mod 12 millioner pund, hvor Lemina er tilgængelig for bare 4, og samtidig har betydelig mere erfaring end svenskeren, selvfølgelig også i Premier League.
Om det lykkes Newcastle at hente Lemina, på hvad der angiveligt bliver en treårig kontrakt, må tiden vise, men HITC gør det hvert fald meget klart, at Southampton på ingen måde vil stå i vejen for et klubskifte for den defensivt orienterede midtbanespiller.
Seneste Nyheder











