Lukaku om kæmpe prisskilt: Skal lade præstationerne tale
Romelu Lukaku har lovet at leve op til sit enorme pris på 97,5 millioner pund efter hans drøm om, at vende tilbage til Chelsea er gået i opfyldelse.
Den belgiske angriber er nu tilbage i Chelsea, efter at han forlod klubben til fordel for Everton i 2014 og er nu fast besluttet på at hjælpe Thomas Tuchels hold til Premier League-titlen.
“Drømmen er en realitet nu, så jeg må bevise mig selv på banen,” sagde den 28-årige ifølge The Guardian og fortsatte:
”Nu er jeg her, det er på tide at begynde at arbejde, og lade mine præstationer tale. Dette er et omklædningsrum med personlighed, og jeg er glad for at være tilbage. Som fodboldspiller kæmper du for at nå dine drømme. Jeg er her nu, og jeg kan ikke vente med at være på banen og spille med mine holdkammerater. ”
Lukaku har særligt under sit ophold i Italien, udviklet sig enormt, og nået det potentiale, han var spået da han i sin tid trådte frem på fodboldscenen. Ifølge angriberen selv, har modenhed været en vigtig faktor.
”Som spiller har det handlet om at blive mere komplet, da spillet i Italien er mere anderledes. Rummene er mindre, det er mere teknisk og taktisk, og det hjalp mig meget. Det engelske spil er anderledes, men for mig er det ikke noget nyt. ”
Lukaku roser samtidig Chelsea-anføreren Cesar Azpilicueta, som han mener har enorm betydning for klubben og omklædningsrummet:
“Azpilicueta er kaptajnen, og han har været her i mange år som en stor anfører. Da jeg var i karantæne, sendte han allerede beskeder til mig for at hjælpe mig med at finde et hus.
”Han er en leder, og der er mange andre spillere med en stor personlighed i omklædningsrummet. Jeg er en spiller, der kan lide at forbinde med mennesker og få dem til at føle sig trygge ved at give dem selvtillid. De spillere, vi har, er det værd, og det viste de i sidste sæson. ”