Kalvin Phillips har overrasket sig selv og forsvarer Gareth Southgate
Kalvin Phillips indrømmer, at han overstiger sine egne forventninger til, hvordan hans England- karriere ville gå, efter en stærk start ved EM-slutrunden.
Den 25-årige Leeds-spiller Kalvin Phillips har gjort en flot entré på den internationale scene. Faktisk i sådan en grad, at han har overrasket sig selv.
Phillips debuterede først for England i september sidste år, men har været en integreret del af Southgates planer og har endda vundet FA’s man of the match, efter den indledende sejr over Kroatien.
Han vil sandsynligvis beholde sin plads i England til tirsdagens møde med Tyskland og indrømmede, at han ikke forventede at have haft en så fin start på livet som en international fodboldspiller.
“Hvis jeg for ni måneder siden, eller endda før det tænkte, at jeg ville få så meget spilletid som jeg har for England, ville jeg slet ikke have troet på det,” – siger Phillips ifølge Independent og fortsætter:
“Men det, at jeg er her nu, og at jeg rent faktisk gør det, er en blåstempling af mig selv, manageren og hele trænerstaben. Jeg ved hvor meget han (Gareth Southgate, red.) stoler meget på mig … og hvert et minut på banen er en ære for mig,”
Kalvin Phillips har formået at tage en imponerende form fra sæsonen hos Leeds med sig ind i den engelske landsholdstrup. Leeds har generelt haft en forbløffende sæson, hvor det lykkedes oprykker-klubben at slutte på niendepladsen, og Phillips bliver ligeledes spurgt ind til forskellen mellem at spille for England og Leeds.
England har efter gruppespillet været udsat for kritik, eftersom det kun lykkedes holdet at score to mål, hvilket er i skarp kontrast til Marco Bielsas Leeds, der i den forgangne sæson har scoret mål på samlebånd, men Phillips forsvarer Gareth Southgate, og sætter perspektiv på kritikken:
“Han vil have, at vi angriber,” – siger Phillips om Southgate og tilføjer:
“Han vil have, at vi scorer mål, og udtrykker os når vi har bolden og ikke har den. Jeg synes, at alle siger, at Gareth selv var forsvarsspiller, så derfor er hans hold defensivt,”
“På mit klubhold, kan vi score fem mål og lukke fire ind, hvilket måske ikke er så godt. Men det, at vi holder modstanderen fra at score, er virkelig positivt,”
Phillips og Englands næste opgave, er ottendedelsfinalen på tirsdag, hvor holdet møder Tyskland.