Guardiola skyder rygte til jorden: Lewandowski bliver hos Bayern München
Pep Guardiola har afvist ethvert forslag om, at Robert Lewandowski kunne komme til Manchester City til sommer.
Transferspekulationer, der involverer den yderst målfarlige polske stjerneangriber, er stærkt intensiveret i løbet af de seneste dage, efter rapporter om, at han leder efter en ny udfordring efter en virkelig bemærkelsesværdig syvårig periode i Bayern München, hvor han har scoret 297 mål i 331 kampe og vundet et væld af store trofæer inklusiv syv Bundesliga-titler, Champions League, tre tyske pokaler og klub -VM.
Lewandowskis skulle angiveligt koste mindst 100 millioner pund og hans betydelige lønkrav ville i høj grad begrænse antallet af klubber, der overhovedet kunne overveje at hente angriberen.
City er selvfølgelig en klub med mange penge, og særligt efter, at spekulationerne om Harry Kane synes at være stilnet af, er ideen ikke tosset.
Guardiola – som tidligere har arbejdet sammen med Lewandowski i sin tid som cheftræner i Bayern, ville dog ikke høre snak om sådan en handel, og var hurtigt til at skyde rygtet til jorden.
“Næste spørgsmål,” sagde han, da han blev spurgt om den 32-årige, der sidste år slog den afdøde Gerd Mullers rekord for mål i en enkelt Bundesliga-sæson.
“Lewy er en så vigtig spiller for Bayern München, og han bliver hos Bayern München,” – Sagde Guardiola ifølge Evening Standard og tilføjede:
”Jeg vil ikke tale med 11 dage tilbage om transfermarkedet. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, ingen ved det. ”
De forsvarende Premier League-mestre har allerede brugt en kæmpe sum på transfermarkedet denne sommer, på trods af klubben kun har hentet en spiller, Jack Grealish i Aston Villa, har klubben brugt 100 millioner pund.
Imidlertid er deres igangværende kamp med at hente deres klare førsteprioritet på angriberpositionen, Harry Kane, veldokumenterede, men Spurs insisterer på, at de ikke vil sælge.
Selvom de fleste er enige om, at City uden tvivl får brug for en kvalitetsangriber til den nye sæson, ser Guardiola angiveligt ikke et køb som absolut nødvendigt. Han sluttede af med at sige, at han er ‘mere end glad’ for sin trup.
“Absolut – mere end glad. Det er det samme hold, som vi havde sidste sæson bortset fra Sergio og Jack.”