Fransk medie: West Ham jagter Montpellier-angriber
West Hams cheftræner David Moyes, gjorde det op til weekenden klart, at han håber på at få styrket truppen, inden transfervinduet lukker den 31. august. Nu tyder noget på, at London-klubben har udset sig det næste transfer-mål.
Med både Premier League og Europa League på programmet, er det overraskende, at West Ham endnu ikke har foretaget sig ret meget på transfermarkedet.
Kun Paris Saint-Germain målmanden Alphonse Areola er blevet hentet på en lejeaftale, og 31-årige Craig Dawson hentet i Watford.
Nu tyder noget på, at David Moyes trup endelig kan blive forstærket yderligere.
Ifølge det franske medie Le10 Sport, har London-klubben udset sig Montpellier-angriberen Gaetan Laborde.
West Ham mener at få brug for større bredde på angriberpositionen, og den 27-årige Laborde har angiveligt været på klubbens radar i et stykke tid nu.
Den franske angriber scorede 18 mål i alle turneringer i sidste sæson, og lavede desuden ni assists fra sin position som enten kant, eller frontangriber.
Laborde er ligeledes kommet fint fra start i den nye sæson, hvor han har scoret to mål i de første tre kampe.
Man må gå ud fra, at West Hams stille sommer på transfervinduet skyldes, at klubben efter en svær økonomisk periode som følge af Covid-19, ikke har interesse i, at bruge store summer i øjeblikket.
Ikke desto mindre kunne købet af en så alsidig spiller, vise sig at være alle pengene værd.
Spørgsmålet er nu, om Montpellier er villige til at handle, i så fald, skal West Ham nok forsøge at få færdiggjort handlen hurtigst muligt, da den franske klub ganske givet ønsker tid til at finde en erstatning, inden transfervinduet lukket om bare en uges tid.