Fabrizio Romano: Tottenham henter Atalanta-keeper
Ifølge transferekspert Fabrizio Romano, er Tottenham meget tæt på, at kunne offentliggøre købet af den italienske målmand Pierluigi Gollini fra Atalanta.
Hvis Fabrizio Romano har ret, og det har han som regel, er Tottenham Hotspur på nippet til at annoncere deres første spillerhandel denne sommer.
Pierluigi Gollini have completed first part of his medical as new Tottenham player today. He’s expected to fly to London tomorrow in order to sign his contract. 🇮🇹✈️ #THFC
Buy option for Spurs will be €15m.
Becomes an obligation to buy IF Gollini will reach 20 caps this season.— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) July 21, 2021
Romano bekræfter tidligere rapporter, og skriver, at Spurs har en lejeaftale med Atalanta, om den 26-årige målmand Pierluigi Gollini, der slutter sig til London-klubben på en etårig aftale, med en forlængelsesmulighed og muligheden for, i sidste ende at gøre handlen permanent.
Udover at have stået mere eller mindre fast på mål for Atalanta i løbet af de sidste tre sæsoner, har Gollini endda erfaring med engelsk fodbold, eftersom han fik en del af sin opvækst i Manchester Uniteds akademi, og ligeledes spillet 20 kampe for Aston Villa i The Championship.
Når Romano har spået om en handel, finder den som regel sted ganske kort tid efter, og tankerne kan nu gå på; for det første, at det bliver interessant at se mere til den endnu, for keeper-standarder, unge spiller, og for det andet, hvad bliver Gollinis rolle i Spurs.
I hele ni år, har det klare førstevalg mellem stængerne i Tottenham været franske Hugo Lloris, der til tider har været betragtet som en af verdens bedste målmænd.
Lloris er dog blevet 34 nu, og selvom der ganske givet er flere gode år tilbage i franskmanden, er det måske ikke dumt, at klubben så småt begynder at se sig om efter en afløser, når tiden engang kommer.
Samtidig har klubben som bekendt også fået en ny cheftræner i Nuno Espirito Santo, der muligvis godt kunne tænke sig at bygge holdet op på ny, og med tanke på Lloris alder, har udset sig sin fremtidige førstemålmand.
Uanset hvad, synes der at være tale om en klog handel, da den nye Spurs-cheftræner kan benytte sig Gollini som han nu har lyst til, og viser han sig at være fremtidens målmand, vil klubben aktivere købsklausulen, og hvis ikke, sendes han jo bare tilbage til Atalanta, uden videre omkostninger.