David Moyes håber på flere handler: ‘Ingen garantier’
West Ham Uniteds cheftræner David Moyes, forklarede fredag på et pressemøde, at han håber klubben kan hente flere nye spillere, inden transfervinduet lukker om 11 dage, men manageren vil ingen garantier give.
West Ham-manager David Moyes har indrømmet, at der ikke er nogen garantier for, at klubben vil hente flere nye ansigter til klubben inden transfervinduets afslutning, selvom han håber, at klubben kan styrke hans trup yderligere.
The Hammers har ikke foretaget mange markante tilføjelser til truppen, der i sidste sæson sluttede på en imponerende sjetteplads i Premier League og kvalificerede sig til Europa League.
London-klubben har kun hentet målmand Alphonse Areola på lån fra Paris Saint-Germain denne sommer, på trods af at Moyes ønsker at tilføje flere spillere til sit hold.
Og med tanke på, at truppen nu skal konkurrere på flere fronter end i sidste, er det også en anelse overraskende, at klubben ikke har investeret, om ikke andet i truppens bredde, i løbet af sommeren.
West Ham-manageren vil angiveligt hente en midterforsvarer og en angriber, inden transfervinduet er slut, men med elleve dage tilbage af transfervinduet er der bemærkelsesværdigt få rygter, om nye spillere til West Ham.
Den skotske landstræner insisterer dog på, at klubben arbejder hårdt bag kulisserne for yderligere at styrke truppen, men indrømmede, at han ikke kan give nogen garantier for, at der kommer nye spillere ind, før vinduet lukker.
Han håber dog på, at der kan gøres noget.
West Ham -chefen sagde på et pressemøde ifølge Football London: ”Ja, jeg gør [håber at få flere spillere ind]. Jeg håber at vi laver nogle handler. Vi har forsøgt meget, og vi prøver at tilføje til en god gruppe spillere.
“Vi har en udfordrende sæson foran os, og jeg håber, at vi kan gøre noget, men vi har ingen garantier.”