Bekræftet: Manchester United henter erfaren PL-keeper
Manchester United er for alvor ved at få gang i sommerens transfervindue. Først blev aftalen med Borussia Dortmund om Jadon Sancho bekræftet, og nu har United, bare dage efter første transfer, offentliggjort, at klubben har hentet den erfarne Premier League-målmand Tom Heaton.
Det bekræfter Premier League-giganten på deres hjemmeside fredag eftermiddag:
“Manchester United er glade for at bekræfte en aftale med Tom Heaton. Den engelske landsholdsmålmand har skrevet under på en kontrakt indtil Juni 2023, med en option til endnu et år,”
Det er ikke første gang, at den 35-årige målmand befinder sig mellem stængerne i den store Manchester-klub, da Heaton i løbet af de første fem år, af sin professionelle karriere, og længe før det, var en del af United-truppen, dog blev langt størstedelen af de fem år brugt på forskellige adresser gennem lejekontrakter, og de lidt ældre United fans, vil måske kunne huske ham fra tiden i klubben.
Der kan dog nok ikke være meget tvivl om, at Heaton er bedst kendt for sin tid i Burnley, hvor han befandt sig i en periode på seks år, og spillede 200 kampe, med 68 clean sheets til følge.
I 2019, skiftede Heaton Burnley ud med Aston Villa, og her begyndte karrieren hurtigt at falde i kadence. I Heatons første sæson, spillede han blot tyve kampe, og i sæsonen efter, fik han ikke en eneste kamp på førsteholdet, og kun fire for klubbens u23-hold.
Ikke desto mindre er der tale om en yderst erfaren målmand, og eftersom netop målmænd, ikke ligefrem er en mangelvare i United for tiden, med både Dean Henderson og David de Gea, og det virker derfor ganske sandsynligt, at Heaton er hentet ind som en mentor, for særligt den yngre Henderson der regnes for fremtidens mand.
Selvom det dog lyder på Heaton som om, at han har tænkt sig, at gå efter en fast plads i målet:
“At jeg har muligheden for at komme tilbage, efter at have brugt 13 gode år her som ung, der er en fantastisk følelse, og jeg er virkelig spændt på, at komme i gang,” – siger Heaton til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Jeg ser det bare som en fantastisk mulighed, for jeg har stadig rigtig meget at bidrage med … Jeg ser frem til at komme godt fra start. Jeg føler jeg er i god form, og jeg ser frem til, at konkurrere med de andre målmænd,”
Tom Heaton har i løbet af sin lange karriere spillet tre landskampe for Englands A-hold.