Aftale på plads: Joe Willock til lægetjek i Newcastle
Joe Willock ser ud til at flytte til Newcastle efter at klubben er blevet enige med Arsenal om en pris for den unge midtbanespiller, der nu også har indgået en aftale om personlige vilkår med Newcastle.
En aftale er i princippet på plads efter langvarige samtaler, der begyndte, efter at Newcastle i weekenden blev enige om et gebyr på omkring 25 millioner pund med Arsenal, og Willock forventes at underskrive en seksårig kontrakt med Newcastle.
Ifølge football365, arbejder Newcastle nu hårdt på, at få Willocks underskrift i hus så hurtigt som muligt, så den 21 midtbanespiller kan være en del af truppen, når Premier League-sæsonen skydes i gang mod West Ham.
Den mission ser ud til at lykkes for Newcastle, for det berettes nu af en række medier, at Willock allerede nu befinder sig i Newcastle, hvor han i øjeblikket skulle gennemgå det obligatoriske lægetjek. Passer dette, er de meget muligt at Willock kan præsenteres som Newcastle-spillere senere i dag.
Newcastle-fans vil uden tvivl glæde sig over købet af den unge midtbanespiller, der i anden halvdel af sidste sæson imponerede, da han var på leje i Newcastle.
I løbet af bare 14 kampe for klubben, lykkedes den Joe Willock at score imponerende otte mål, hvoraf syv kom i hans sidste syv kampe for Steve Bruces mandskab.
Efter lejeopholdet mod slutningen af sidste sæson, kender Willock Newcastle og Steve Bruce, samt hvordan den engelske manager foretrækker at spille fodbold, hvorfor det heller ikke er usandsynligt, at Willock kan medvirke i kampen mod West Ham på søndag, på trods af, at der kun vil være én dag til forberedelser, hvis skiftet offentliggøres i dag.