Aftale på plads: Ben White ‘uden tvivl’ ny spiller i Arsenal
Det har taget hele dette transfervindue, men nu er det endelig lykkes for Arsenal, at sikre sig en af deres førsteprioriteter på markedet, den 23-årige Brighton & Hove Albion-forsvarer Ben White.
Det beretter den yderst pålidelige transferekspert Fabrizio Romano hvert fald.
I et opslag på sin Twitter-profil forklarer den italienske journalist, at White nu, efter længere tids forhandlinger, har gennemgået det obligatoriske lægetjek, og har underskrevet en kontrakt, der meget snart vil blive offentliggjort.
Ben White deal completed and confirmed – no doubt. He joins Arsenal on a permanent deal for £50m to Brighton, paperworks signed in the last few days. Contract agreed too. ⚪️🔴🤝 #AFC
White was at London Colney today to complete his Arsenal move, as @charles_watts reported. 🏴 https://t.co/EzfJpgvp5u
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) July 28, 2021
Romano har, såvel som en række andre journalister, fulgt udviklingen i sagen tæt, og det blev meget hurtigt klart, at Arsenal var insisterende i deres interesse for White.
London-klubben endte med at lave tre forskellige bud, det sidste og accepterede, angiveligt 50 millioner pund værd.
Cheftræner Mikel Arteta skulle endda personligt have udset sig White som et mål på transfermarkedet, og samtidig været yderst involveret i forhandlingerne, og nu kan han så, efter alt at dømme, snart fejre købet af unge White.
Charles Watts tweetede tidligere i dag, at White var på Colney og afsluttede sit skifte til Gunners, og nu har Romano givet mere information handlen, og hvor langt denne proces er.
Den italienske journalist hævder, at aftalen nu er “afsluttet og bekræftet” mod et gebyr på 50 millioner pund, og alt papirarbejder – inklusive kontrakt – er blevet underskrevet i løbet af de sidste par dage.
Dermed, kan Arsenal-fans nu godt begynde at glæde sig over købet af Ben White, der i løbet af de sidste to år er gået fra at være et betydeligt talent, dog stadig under udvikling, til nu at være en af engelsk fodbolds bedste unge centerbacks.
Hvor lang aftalen mellem White og Arsenal er, melder hverken Romano eller Watts noget om, men med tanke på Arsenals betydelige indsats for at hente White, og spillerens klare ønske om at skifte til klubben, virker en aftale på mindst fire-fem år langt fra usandsynligt.