Villa har ‘rimelig chance’ for at hente ung Bundesliga-stjerne
Aston Villa forsøger efter alt at dømme, at forstærke offensiven denne sommer, og nu beretter en reporter, at Birmingham-klubben kan få held med at hente den ombejlede Bayer Leverkusen-kant Leon Bailey.
Villa har allerede hentet Emiliano Buendia fra Norwich for næsten 40 millioner pund, men er angiveligt ikke færdige med, at forstærke offensiven i sommerens transfervindue.
Den pålidelige reporter Alan Nixon mener, at Aston Villa har ‘fået en rimelig chance’ for at få Bayer Leverkusen-kant Leon Bailey til sommer, efter at rygter om en potentiel handel først blev delt i onsdags.
Rapporter antydede, at Villa betragtede Bailey som et opnåeligt mål , og de at klubben nu har intensiveret deres jagt, med et bud på den unge kantspiller.
Bayer Leverkusen afviste Villa’s bud på 25 millioner pund på jamaicaneren, der er åben for et skift til Premier League. Og selvom Villas første tilbud blev afvist af den tyske klub, mener Nixon stadig, er der er gode muligheder for en handel denne sommer.
I et opslag på sin Twitter-profil, forklarer Nixon, at han mener Villa har ‘fået en rimelig chance’, på trods af at første bud blev afvist.
“Jeg tror at det har en rimelig chance, men når du kommer i forhandling, er der altid nogen der forsøger at få det meste ud af det,”
Det er selvfølgelig også tilfældet Leverkusen, der, hvis et salg skal finde sted, nok ikke vil nøjes med 25 millioner pund.
Det synes ellers at være nogenlunde det prisleje Villa har planer om at investere i offensiven, da klubben, inden buddet på Bailey, var efter Arsenals Emile Smith Rowe.
Arsenal afviste et åbningstilbud på 25 millioner pund og et andet bud på 30 millioner på den offensive midtbanespiller, der siden har underskrevet en ny aftale med sin nuværende klub.
Villa kan muligvis tage den samme rute som de gjorde med Smith Rowe ved at afgive et andet bud i regionen på 30 millioner pund på Bailey.