Gary Lineker om Maddison-rygte: Skifte til Arsenal er ‘et skridt baglæns’
Den tidligere Leicester City-spiller og nuværende tv-ekspert Gary Lineker, har hævdet at forlade Leicester City til fordel for Arsenal ville være et ‘skridt baglæns’ for James Maddison.
Gary Lineker er en rigtig kendt mand. Selvfølgelig gennem sit arbejde som tv-ekspert, men i den grad også efter en lang og glorværdig karriere, hvor han spillede i blandt andet Leicester City, Everton, Barcelona og Tottenham, og man må derfor formode, at han ved hvad han snakker om, når det kommer til fodbold.
Om det er tilfældet eller ej, må være op til den enkelte at afgøre, men Lineker har hvert fald gjort det klart, at han synes, at et skifte fra Leicester til Arsenal ville være et ‘skridt baglæns’ for James Maddison.
Måske er der noget om snakken, Leicester er hvert fald sluttet over Arsenal i de sidste to sæsoner, og skal samtidig spille europæisk fodbold i den kommende sæson, hvor The Gunners må nøjes med Premier League.
Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at Arsenal historisk set fylder mere end Leicester, og ganske givet også har flere penge at kaste investerer på transfermarkedet, hvorfor Maddison også er blevet sat i forbindelse med et skifte til Emirates.
Rapporter har hævdet, at Maddisons lejr forventer en tilgang fra Arsenal, som er parat til at tilbyde playmakeren en fireårig aftale, der giver dobbelt så mange penge, som han tjener hos Leicester.
På trods af den fristelse, mener Lineker altså at der vil være tale om en forkert karrierebeslutning, hvilket han gør klart i et opslag på sin Twitterprofil.
Han sagde: ”Efter min erfaring ender det aldrig, godt at tage et skridt baglæns. @ Madders10. ”
From my experience, taking a backward step never ends well. @Madders10 https://t.co/3KmIAWxzyq
— Gary Lineker 💙 (@GaryLineker) July 11, 2021
Om Lineker har ret, kan kun tiden vise, men øjebliksbilledet af, at Leicester i næste sæson spiller i Europa League, og det udstillingsvindue som det nu engang er, virker det langt fra usandsynligt, at den bare 24-årige James Maddison, med en flot sæson, kan tiltrække interesse fra endnu større klubber end Arsenal, hvert fald lige nu, synes at være.