Tidligere Villa-chef: Arsenal er villige til at sælge Smith Rowe
Den tidligere Aston Villa-chef Alex McLeish mener, at “døren stadig er åben” for hans gamle klub kan fuldføre et imponerende indkøb af Arsenal-stjernen Emile Smith Rowe.
Aston Villa havde en virkelig flot sidste sæson, og den tidligere Villa-chef Alex Mcleish mener at vide, at klubben forsøger at hente Arsenals unge stjerne Emile Smith Rowe. En ide, som han fuldt støtter op om.
Der har været flere rapporter om, at Villa forsøger at hente den 20-årige offensive midtbanespiller, og at Birmingham-klubben har budt i omegnen af 30 millioner pund.
Det er bestemt heller ikke et dårligt tidspunkt, Villa forsøger at lokke Smith Rowe væk fra sin barndomsklub. Smith Rowe har nemlig kun et år tilbage af sin kontrakt, hvorfor Arsenal også er ivrige efter at forhandle en ny aftale på plads.
Men lykkedes det ikke, kan London-klubben blive tvunget til at sælge, og selvom Smith Rowe på trods af sine bare 20 år, har medvirket i 37 kampe for Arsenal i den forgangne sæson, ville Aston Villa ganske givet kunne tilbyde den unge spiller mere spilletid.
Smith Rowe imponerede for Arsenal sidste sæson, der var lidt af et gennembrud på Premier League-niveau, og Villa-cheftræner Dean Smith og sportsdirektør Johan Lange ønsker at hente spillere, der kan udvikle sig i klubben, og som har erfaring med engelsk fodbold – to kriterier der begge passer på Smith Rowe.
Tidligere Villa-chef McLeish regner med, at Villa er blevet opmuntret i deres forsøg på at købe Smith Rowe, hvorfor klubben nu har sendt et nyt bud afsted.
McLeish sagde til Football Insider : ”Det lyder som om døren stadig er åben, ikke?
“Når du ser Villa er gået ind igen med et øget tilbud, er det næsten som om det ikke er nok. Hvis nogen siger, at det ikke er nok, betyder det, at vi skal tilbyde mere. Hvis Arsenal kommer ud med en udmelding: ‘Han er ikke til salg,’ så vil Villa måske ikke give op,” – siger McLeash og tilføjer:
“Det ser ud til, at det faktum, at de er gået tilbage et par gange nu med et forbedret tilbud, at de (Arsenal, red.) har sagt, at det ikke er nok.”
Villa har allerede hentet Emiliano Buendia fra Norwich City for et rekordbeløb, mens Ashley Young nu er en Villa-spiller igen.
Der spekuleres i øjeblikket også i høj grad om Villa-anfører Jack Grealish, og et formodet skifte til Manchester City, hvilket også er grunden til, at flere medier skriver, at Smith Rowe kan betragtes som en form for potentiel erstatning.