Abramovich sagsøger australsk forlag: Bog påstår at han ‘købte Chelsea på Putins ordre’
Chelsea-ejer Roman Abramovich vil sagsøge den australske gren af forlaget HarperCollins for påstande om, at han købte klubben på ordre fra Vladimir Putin.
Roman Abromovich er blevet beskyldt for, at have købt Chelsea Football Club på ordre fra den russiske præsident Vladimir Putin, men de anklager er, efter alt at dømme, usande. Og Abramovich har derfor sagsøgt forlaget bag bogen, beskyldningerne beskrives i.
Påstandene kommer i Catherine Beltons bog ‘Putins Folk: Hvordan KGB tog Rusland tilbage og derefter tog Vesten’.
Belton citerer milliardær Sergei Pugachev, der engang blev kaldt ‘Putins bankmand’ som kilde til påstandene, men Abramovich fastholder, at beskyldningerne er usande og skader både ham og klubben.
Pugachev blev miskrediteret i en High Court-sag i 2016 og kaldt ‘umulig at stole på’ af sagens dommer.
Han fremsatte sine påstande om Chelsea-aftalen i en efterfølgende høring i High Court i 2018, men de blev ignoreret af dommeren.
I marts meddelte Abramovich, at han sagsøgte HarperCollins i Londons High Court. Det første retsmøde forventes i juli.
Grunden til, at HarperCollins i Australien sagsøges, er for at lukke et smuthul, der kan gøre det muligt for HarperCollins at fortsætte med at distribuere bogen, selvom High Court afgjorde sagen til Abramovichs fordel.
Påbud fra de engelske domstole er generelt ikke bindende i Australien.
En kilde tæt på Abramovich sagde: “Denne handling er et yderligere skridt til at tilbagevise de falske beskyldninger om hr. Abramovichs navn og få dem rettet.”
En kilde tæt på Chelsea FC sagde: “Forfatteren bruger to hovedkilder med hensyn til de vigtigste beskyldninger,”
“Sergei Pugachev, der ifølge forfatteren blev interviewet 21 gange over seks år, langt det meste af enhver af de interviewede personer, og den anden var Boris Berezovsky.
“Begge disse personer er blevet mærket upålidelige og miskrediteret i UK High Court,” – lyder det ifølge Daily Mail fra kilden der fortsætter:
“Sergei Pugachev fremsætter en række falske påstande om hr. Abramovich i Beltons bog, herunder den falske påstand i forbindelse med hans køb af Chelsea Football Club,”
“Denne påstand modsiger en række veldokumenterede beviser for det modsatte,”
Der er uden tvivl tale om en kompliceret sag, hvor mange mennesker med mange penge er involveret, at dømme ud fra de store mængder af beviser, og ikke mindst rettens ord for, at påstandene er usande, er det ikke mærkeligt at Abramovich er ivrig efter at få stoppet salget af bogen.