Transferrygte: City byder 100 millioner pund for Grealish
Manchester City har angiveligt sat sig for at købe Aston Villas unge anfører Jack Grealish til sommer, koste hvad det vil.
Manchester City havde på mange måder, en utrolig flot 2020/2021-sæson, hvor det lykkedes at vinde Premier League for tredje gang på fire år, og samtidig sikrede klubben sig det fjerde år i træk EFL-cuppen.
Det var dog alligevel, hvert fald med al sandsynlighed, en noget skuffet Pep Guardiola, der efter sæsonen kunne holde ferie. City nåede nemlig, for første gang, hele vejen til Champions League-finalen, men spillede en af den forgangne sæsons, måske, mest uinspirerede kampe, og tabte 1-0 til Chelsea.
Nu virker Manchester-klubben fast besluttet om, at udnytte klubbens momentum, og samtidig sørge for, at lignende skuffelser, ikke bliver en del af den kommende sæson.
I den forbindelse, er City kraftigt blevet rygtet til, at skulle være klar til at smide store summer penge, efter to af Premier Leagues store stjerner.
En lang række medier beretter, at City allerede har tilbudt Tottenham en sum på over 100 millioner pund, for Harry Kane, og nu er klubben angiveligt klar til endnu en kæmpe handel.
Standard skriver nemlig, at City har budt i omegnen af 100 millioner pund, for Aston Villas 25-årige anfører og helt store stjerne, Jack Grealish.
Guardiola er en stor fan af Grealish og ønsker at gøre ham til en del af truppen, men Aston Villa vil kæmpe hårdt for at beholde den offensive midtbanespiller.
Derfor, bliver det uden tvivl heller ingen nem opgave for City, der sandsynligvis håber på, at den store sum penge, vil være nok til at overtale Villa til at sælge, da klubben virker ambitiøse på transfermarkedet, og allerede har brugt godt 30 millioner pund på Emi Buendia fra Norwich denne sommer.