Transfersagaen slutter: Harry Kane bliver i Tottenham
Harry Kane har en gang for alle gjort en ende på alle rygter, angående hans potentielle klubskifte denne sommer, med et opslag på sociale medier.
Ifølge en lang række eksperter og rapporter, har det i løbet af sommeren ikke været meget tvivl om, at Harry Kane ikke ville være at finde i Tottenham når transfervinduet lukker tirsdag den 31. august.
Hele transfervinduet igennem, har Spurs-stjernen været rygtet væk fra klubben, og særligt sidste sæsons Premier League-mestre Manchester City, har været sat i forbindelse med den 28-årige angriber.
I løbet af de sidste par uger, har rygterne dog ikke været helt så heftige som resten af sommeren, da det efterhånden stod ganske klart, at Tottenham og klubbens bestyrelsesformand Daniel Levy, ingen intentioner havde om at sælge Harry Kane.
Rygterne fortsatte selvfølgelig, men det må være et overstået transferkapitel i denne omgang, efter Kane onsdag gjorde det klart, at han bliver i London-klubben denne sommer, og vil give alt hvad han har i sig for Spurs.
Kane skrev i et opslag på Twitter:
“Det var fantastisk at se den modtagelse fra Spurs-fans i søndags (da Kane fik sæsondebut som indskifter mod Wolves, red.) og læse nogle af de støttende beskeder jeg har modtaget de sidste par uger.
“Jeg bliver i Tottenham denne sommer, og vil være 100% fokuseret på at hjælpe holdet med at opnå succes,”
Således ser det altså nu ud til, at Englands største transferhistorie denne sommer, endelig er overstået.
It was incredible to see the reception from the Spurs fans on Sunday and to read some of the messages of support I've had in the last few weeks. 👏⚽
I will be staying at Tottenham this summer and will be 100% focused on helping the team achieve success. #COYS pic.twitter.com/uTN78tHlk1
— Harry Kane (@HKane) August 25, 2021
Flere spekulerere allerede i, at Kane måske kunne skifte klub i det kommende transfervindue i januar, men det eneste der nu står helt klart er, Harry Kane bliver i Tottenham, og Manchester City bliver nødt til at se sig om, efter en ny erstatning, inden transfervinduet lukker på tirsdag.