Solskjær efter 5-1 sejr: ‘Godt gået til alle’
Manchester United fik en nærmest ideel start på den nye sæson, da De Røde Djævle på yderst overbevisende sendte de gamle rivaler fra Leeds hjem med et 5-1 nederlag i bagagen.
Allerede inden kampstart, var stemningen og forventningerne til kampen og den nye sæson enorme på Old Trafford, og stemningen fik endnu et skub i vejret, da United endelig, og til publikums store overraskelse og begejstring, kunne præsentere Raphael Varane som ny spiller, kort før kampstart.
Bruno Fernandes scorede hattrick, Paul Pogba lavede intet mindre end fire assists, og Jadon Sancho fik sin debut. På alle måder var det den perfekte start på den nye sæson, og det mente cheftræner Ole Gunnar Solskjær da også, da han talte med pressen efter kampen.
“Man må sige ‘godt gået til alle’ – fra tilskuerne til spillerne til personalet i denne uge, trænerne. Alt har været i orden, og at få dette resultat og præstation på den første dag giver et massivt løft. Men det er en kamp, og vi skal altid klappe os selv på skulderen og smage den søde sejr. I morgen er vi tilbage på sporet til den næste,”
Nordmanden satte også ord på Paul Pogbas imponerende præstation, der uden tvivl har skabt stor glæde blandt klubbens fans. Ikke blot fordi Pogba i den grad var vigtig i den flotte sejr, men også fordi der sommeren igennem har været mange rygter, angående den 28-årige franskmand, der kun har et år tilbage af sin kontrakt.
“Jeg har haft et godt forhold til Paul lige siden han var barn. I dag var det bare ‘gå derud og hyg dig’, fordi han havde 45 minutter mod Everton, som ikke var hans bedste. Vi gav ham friheden, til at bevæge sig hvor han vil hen og komme på bolden. Jeg kan ikke huske sidste gang, der skete (fire assists i et enkelt kamp, red.) men Paul har den kvalitet, og når du har spillere der er villige til at lave løb og skabe plads til andre, åbner det op. “