Rygte afvises: Ingen forhandlinger mellem Mbappé og Liverpool
En af fodbold-Twitters mest anerkendte go-to journalister med speciale i insider transferviden, har afsløret at Liverpool ikke er i kontakt med den ombejlede franske superstjerne Kylian Mbappé, hvilket ellers har været et varmt rygte.
I en alder af bare 22 år, har den franske kantspiller med fart i stængerne uden lige, Kylian Mbappé skabt sig et navn som ikke bare en af fodboldverdenens mest lovende spillere, men også, på trods af den endnu korte karriere et navn, som en af de bedste overhovedet.
Så da rygter om, at den unge franskmand søgte nye udfordringer, og derfor et skifte fra Paris Saint-Germain, er det ikke overraskende at rygtemøllen kørte med et par hundrede kilometer i timen.
En lang række topklubber i Europa, har efter sigende udtrykt interesse i Mbappé, og mens der næppe findes en klub, der ikke ville nyde at have så talentfuld en spiller i truppen, er de mange milliarder kroner det ville koste at hente kantspilleren, ganske enkelt urealistiske at kunne betale.
En af klubberne, der skulle være interesserede, og ifølge flere medier endda i kontakt med Kylian Mbappé, er Liverpool. Med den yderst udfordrende sæson Merseyside-klubben har været udsat for, ville mange fans sikkert sætte stor pris på sådan en handel, men bliver det ikke.
Hvert fald hvis man lytter til en af de mest anerkendte fodboldjournalister på Twitter.
Fabrizio Romano har breaket en lang række store handler, og tager meget sjældent fejl, når han melder kommende handler ud på det sociale medier.
Han mener at vide, at der ingen hold er i rygterne om, at Liverpool skulle være i forhandlinger med den ombejlede franske kantspiller.
Many questions about Mbappé and Liverpool. ‘Fake news coming out of nowhere’, comments from all parties involved. There’s nothing between Kylian and #LFC this summer. 🔴 #Mbappé https://t.co/bMDTrNHMmV
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) June 26, 2021
Tanken er fuldstændig vanvittig, da Mbappé kun har 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og selvom Pariser-klubben uden tvivl vil gøre alt menneskeligt muligt, for at holde på Mbappé og ideelt set forlænge kontrakten, bliver PSG nødt til at forholde sig til et scenarie, hvor kantspilleren forlade klubben kvit og frit.
Og efter at have betalt 145 millioner euro for ham, da han skiftede, permanent, til klubben fra Monaco i 2018, ville det være et helt enormt tab. Ikke bare på banen, men bestemt også fra et økonomisk perspektiv.
Den udløbende kontrakt, kunne være en grund til, at prisen på Mbappé ikke vil være så ufattelig høj, som man ellers kunne forestille sig, men ifølge Romano, vil det altså stadig være mere end Liverpool ville være enten villige, eller i stand til at få stablet på benene.