Buh-råb i Burnley: Hvor mange gange skal vi gentage årsagerne til at vi går på knæ?
Burnley-anfører Ben Mee siger, at det var “skuffende” at der var flere fans, der buhede af spillerne, da de inden sidste lørdags kamp mod Brighton satte sig på knæ i sympati og støtte i kampen mod racisme.
Debatten om spillere, trænere og dommere der inden kampe sætter sig på knæ, for at symbolisere støtte til Black Lives Matter-organisationen, der blandt andet er støttet af Premier League, har været ophedet mange steder i Europa over de sidste par år.
Mange fans mener ikke det hører sig til i fodbold, men det er spillerne i de 20 Premier League-klubber ganske uenige i, da de har stemt for at fortsætte handlingen igennem den nye sæson.
Særligt i England har debatten været, næsten til tider skinger og efter EM-finalen, da England tabte til Italien i straffesparkskonkurrence, viste racismen i landet endnu en gang sit grimme ansigt, da spillere som Marcus Rashford, Bukayo Saka og Jadon Sancho, alle modtog tusindvis af modbydelige beskeder via sociale medier.
Problemet er altså ikke løst endnu, og spillernes symbolske kamp fortsætter, dog ikke uden besvær.
Da Burnley lørdag tog imod Brighton på hjemmebane, gik spillerne vanen tro på et knæ lige inden kampstart, men det var flere af tilskuerne langt fra tilfredse med, og gjorde det tydeligt fra tribunerne.
“Det var skuffende at høre buhen,” sagde Burnely-anfører Ben Mee ifølge BBC og fortsatte:
“Der var også meget bifald efter det, hvilket var godt at høre.
”Jeg ved ikke, hvor mange gange vi som spillere skal gentage årsagerne til, at vi fortsætter med at tage knæet.
“Det kommer til det punkt, at hvis man buher, ser det ikke godt ud på de personer, der buher,”
Han tilføjede: “Støt os i det, vi forsøger at opnå som en gruppe spillere og et fodboldsamfund.”
Der var ingen bemærkelsesværdig buen på nogen af de andre seks stadions, der var vært for en Premier League -kamp lørdag.
Premier League-spillere fortsætter med at tage knæet som et symbol på deres “sammenhold mod alle former for racisme” – en beslutning, Premier League “helhjertet” støtter.