Benitez ønskeliste: Napoli-stopper er førsteprioritet
Everton kunne for nyligt, til mange fans store frustration, offentliggøre ansættelsen af tidligere Liverpool-cheftræner Rafa Benitez, som klubbens nye manager, og den nye chef, har allerede en klar ide om, hvilken spiller han gerne vil have til klubben.
Det var ikke uden stor opstandelse og dramatik, da Everton offentliggjorde beslutninge om, at ansætte Rafa Benitez som holdets nye cheftræner, men mon ikke klubbens fans vil se en anelse mere mildt på den kontroversielle ansættelse, hvis det lykkes for Benitez at hente sin topprioritet på transfermarkedet.
Benitez har bedt klubbens hierarki om, at hente en spiller, han tidligere har arbejdet sammen med, og i perioder har været betragtet som en af verdens bedste midterforsvarer. Benitez vil nemlig genforenes med Napoli-midtstopperen Kalidou Koulibaly denne sommer.
Da Napoli i 2014 hentede den store og stærke forsvarsspiller, var det under Benitez ledelse og parret arbejdede sammen i en sæson, før Benitez rejste videre, med kursen rettet mod Real Madrid, hvorefter Koulibaly etablerede sig som en af de bedste centerbackere i spillet.
Ifølge 90min, mener Benitez at Koulibaly, der tidligere har været sat i forbindelse med skifte til fodboldens allerstørste adresser, vil kunne tage styring på Everton-defensiven, og være med til at skabe det fundament, cheftræneren ønsker at udvikle klubben på.
I øjeblikket arbejder Benitez tæt sammen med direktør for fodbold Marcel Brands om at udarbejde en liste over transfermål, og kilder ifølge 90min bekræftet, at spanieren har bedt om, at Koulibaly bliver placeret på toppen af indkøbslisten.
Benitez menes at have nogle bekymringer over Evertons nuværende bestand af centerbacks. Den colombianske Yerry Mina er blevet forbundet med en exit i sommer, og Benitez ønsker at sikre, at han bliver erstattet, og Koulibaly er hans foretrukne mulighed.
Nu 30 år bliver Koulibaly ikke længere, i modsætning til tidligere, set som urørlig i Napoli, som var parat til at kræve tæt på 100 mio. Nu er det italienske hold dog angiveligt åben for et salg og forventes at lytte til tilbud på omkring 35 millioner pund.