Bekræftet: Liverpool sælger Xherdan Shaqiri til Lyon
Liverpool har mandag offentliggjort salget af Xherdan Shaqiri, der er blevet solgt til franske Lyon.
“Xherdan Shaqiri har i dag færdiggjort et permanent skifte til Lyon efter tre er med Liverpool,” – Sådan lød meldingen på Liverpools hjemmeside mandag aften.
Det blev til tre gode år i Liverpool, for Xherdan Shaqiri, selvom tiden i Merseyside-klubben, ikke altid bød på den spilletid, schweizeren havde håbet på.
Thank you for the boss memories, Shaq ❤️ pic.twitter.com/xMisEjYyXJ
— Liverpool FC (@LFC) August 23, 2021
29-årige Shaqiri ankom til Liverpool i 2018, fra netop nedrykkede Stoke City, for en ganske ydmyg sum, i omegnen af 12 millioner pund, og har i sin tid i klubben været med til at vinde både Premier League og Champions League, dog ikke altid med den største personlige involvering.
Særligt i starten af sin Liverpool-karriere, blev schweizeren ofte brugt som et alsidigt våben af Jurgen Klopp, som både starter og indskifter, men spilletiden blev mindre og mindre som tiden gik, ikke mindst takket være skader.
I alt medvirkede Shaqiri i 63 kampe for Liverpool, hvor det lykkedes ham at score 8 mål og lave 9 assists.
Lige så alsidig en angrebsspiller Shaqiri er, med sin enorme fart og styrke, lige så mange lande og klubber har han efterhånden spillet i.
Den treårige kontrakt med franske Lyon, betyder at Shaqiri nu kan skrive fire af de fem store europæiske ligaer på sit cv, efter at have spillet i Bayern Munchen, Inter Milan, Liverpool/Stoke og nu Lyon.